Forord
En tråd skal krydse en anden, før noget holder
Väva er svensk for at væve. Det er hele arbejdet i ét ord: kryds trådene, til de holder, og gør så stoffet til noget, et barn kan sove i i årevis.
Vi begyndte ved sengetid. Det er den time, der aldrig fotograferes og aldrig får godt tøj, og den eneste time, et barn har det samme på hver aften i årevis. Intet andet i garderoben bæres længe nok, eller tæt nok på, til at blive husket.
Så vi laver én ting, og vi laver den til at blive gemt. En natskjorte i dobbelt gaze, to tynde væv bundet sammen, så stoffet er varmt uden vægt og blødere hver gang det vaskes, vævet til os i Portugal. Lavet godt nok til at blive givet videre.
Vi holder til i Sverige. Kollektionen er lille og forbliver lille.
Gennemgående temaer
Det meste af det, vi tror på, kan være i én natskjorte. Den skal være der hver aften, så den husker det, et fotografi kun kan vise. Den skal give plads til at vende sig, sparke fra sig og begynde natten forfra. Den skal være én af få ting frem for én af mange, lavet langsomt og gemt længere, end nogen havde planlagt. Den skal være lavet godt nok til at overleve det barn, den blev lavet til. Og når den gives videre, skal den være den korteste vej mellem to generationer.
Sådan taler vi
Vi skriver, som vi blev læst for: langsomt, med historien i midten. Der findes et svensk ord, vemod, for at savne noget, mens man stadig har det. Det meste af det, vi laver, kommer derfra. Resten er følelsen af at være hjemme, og tryg, i det tøj man sover i.
Skrevet til
Det her er skrevet til to mennesker. Den ene vender mærket før forsiden og vælger til et barn, som man vælger til sig selv: fibrene først, så håndværket, så hvordan det ser ud efter halvtreds vaske. Den anden er en ven, en tante, en bedsteforælder, der leder efter en gave, der stadig er i huset længe efter, at papiret er væk.
Butikken er ikke åben endnu. Læg en adresse, så skriver vi én gang, når første kapitel er færdigt.