Prolog · uudgivet
Klar til at bære historier videre
Du havde en. En natskjorte fra da du var lille, som hænderne stadig husker. Vi laver lige den: nattøj til børn, lavet til at vokse i, båret tusind nætter og blødere for hver vask.
Hver aften tager et barn det samme lille stykke stof på.
Mange år senere genkender en hånd det stadig.
Den første nat er natskjorten for stor.
Ærmerne er smøget op to gange og sømmen når gulvet, og barnet sover i den, før lyset er slukket.
Den er for stor hele den vinter. Den næste passer den. Vinteren efter er den kort i ærmerne, og ingen tager sig af det.
En aften kommer den ikke på, og ingen lægger mærke til, hvilken aften det var.
Den bliver foldet sammen og lagt i en kasse, og kassen ryger op oven på et skab.
Der står den længe. Barnet vokser op, flytter hjemmefra, flytter igen. Ingen beslutter at gemme kassen. Ingen beslutter sig helt for at smide den ud heller. Huset gemmer den.
Mange år senere kommer kassen ned.
Barnet, der bar den, er voksent, og der er et barn i huset igen, og det er næsten sengetid. Hænder, der ikke har rørt dette stof, siden de var små, finder knapperne uden at se.
Næsten intet overlever en barndom. Nogle få ting gør. Noget, der er blevet så blødt, at hånden kender det, før hovedet gør.
Ingen sætter sig for at lave et arvestykke. Man laver tøjet godt nok til, at det stadig er der, når der er brug for det.
Indhold
- Prolog
- On a word Vemod
- Stoffet
- Producenten
Det første kapitel skrives stadig. Vi skynder os ikke.
Hold kontakten
Ét brev, når første kapitel er færdigt. Intet før da.
© 2026 VÄVA Stockholm